Har du lyst til at give dit barn en musikalsk start på livet?
Vil du gerne stimulere dit barn sprogligt, socialt og motorisk?
BabyRytmik er for dig med et barn i alderen 3-12 mdr., som gerne vil have en musikalsk oplevelse med dit barn og samtidig understøtte dit barns medfødte musikalitet.
Der er plads til maks. 9 deltagere på et hold. Der er derfor fokus på tryghed, nærvær og personlig undervisning på holdene.
Jeg tilbyder i øjeblikket hold for 3-12 mdr. i samarbejde med Lille i Vejle.
Book dig på det næste forløb her 👇🏻
Syng, leg og dans med dit barn
Når man synger og danser med sit barn, skabes et unikt samvær mellem mor/far og barn, hvor nærvær, kontakt, musik og sang er i centrum.
I min undervisning er der primært fokus på at synge for og sammen med sit barn. Derudover bruger vi bevægelser, forskellige klange og instrumenter, samt dans og leg for at støtte barnets naturlige musikalitet, følesans, muskel- og ledsans, der er afgørende for at barnet får en god grundmotorik.
Forskningen tyder på, at når man starter tidligt med at lave musik og synge med sit barn, får barnet hurtigere sprog, får lettere ved at lære, og klarer sig bedre socialt end jævnaldrende, der ikke er blevet stimuleret musikalsk.
Alle kan være med til BabyRytmik. Det kræver ingen særlige forudsætninger. Gennem både kendte og nye sange får du som mor eller far ideer til, hvordan musikken kan blive en del af hverdagen – i bilen, på puslebordet, på legepladsen, til sovetid osv.
Det hele foregår i et trygt læringsrum, hvor der er plads til ro og nærvær, og altid på børnenes præmisser. Der er plads til bleskift, amning eller at tage en pause, hvis barnet bliver overstimuleret.
Hør mere om BabyRytmik forløb
Hvis du har spørgsmål til BabyRytmik forløbene, er du velkommen til at sende en besked til mig via kontaktformularen nederst på siden.
Når du kontakter mig skriftligt eller telefonisk, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.
Book dig på næste forløb her