BabyRytmik 3-12 mdr.

Har du lyst til at give dit barn en musikalsk start på livet?

Vil du gerne stimulere dit barn sprogligt, socialt og motorisk?

Jeg laver BabyRytmik forløb i egne lokaler på Gormsgade 8A i Vejle.
Det er for dig med et barn i alderen 3-12 mdr., som gerne vil have en musikalsk oplevelse med dit barn og samtidig understøtte dit barns medfødte musikalitet.

Der er plads til maks. 6 deltagere på et hold. Der er derfor fokus på tryghed, nærvær og personlig undervisning på holdene.

Jeg tilbyder både aldersopdelte hold og hold for alle mellem 3 og 12 mdr.

Se aktuelle hold når du trykker “Book forløb”

Book forløb

Syng, leg og dans med dit barn

Når man synger og danser med sit barn, skabes et unikt samvær mellem mor/far og barn, hvor nærvær, kontakt, musik og sang er i centrum.

I min undervisning er der primært fokus på at synge for og sammen med sit barn. Derudover bruger vi bevægelser, forskellige klange og instrumenter, samt dans og leg for at støtte barnets naturlige musikalitet, følesans, muskel- og ledsans, der er afgørende for at barnet får en god grundmotorik.

Forskningen tyder på, at når man starter tidligt med at dyrke musik med sit barn, får barnet hurtigere sprog, får lettere ved at lære, og klarer sig bedre socialt end jævnaldrende, der ikke er blevet stimuleret musikalsk.

Alle kan være med til BabyRytmik. Det kræver ingen særlige forudsætninger. Gennem både kendte og nye sange får du som mor eller far ideer til, hvordan musikken kan blive en del af hverdagen – i bilen, på puslebordet, på legepladsen, til sovetid osv.

Det hele foregår i et trygt læringsrum, hvor der er plads til ro og nærvær, og altid på børnenes præmisser. Der er plads til bleskift, amning eller at tage en pause, hvis barnet er overstimuleret.

Hør mere om BabyRytmik forløb

Hvis du kunne tænke dig at høre nærmere omkring næste BabyRytmik forløb, er du velkommen til at sende en besked til mig via kontaktformularen nederst på siden.

Når du kontakter mig skriftligt eller telefonisk, giver du samtidig tilladelse til at dine persondata behandles som beskrevet her.

Du kan også tilmelde dig næste forløb her:

Book forløb

Pris: 750 kr.

– inkl. rytmikpose med rasleæg, chiffontørklæde og sæbebobler til en værdi á 50 kr.

BabyRytmik 4-12 mdr. Anna Klinkby

Min datter og jeg har været til BabyRytmik ved Anna, fra min datter var 4,5 mdr. til hun nu er 8 mdr. Min datter har ELSKET det, og uanset alder, så synes jeg hun har fået masser ud af det.
Anna er fantastisk til børnene! Hun fanger deres opmærksomhed og gør plads til de forskelligheder børnene har.
De varmeste anbefalinger til Annas BabyRytmik hold herfra.

Anja Støttrup Nissen

Jeg har gået til BabyRytmik med min datter på 7 mdr. i aug. og sept. 2019.
Jeg oplever en indlevende og dygtig underviser, der med sin faglige baggrund, formår at sammenflette mange af de pædagogiske udviklingsmål med det musiske.
Det virker både naturligt og gennemtænkt på én og samme måde.

Janne Olsen

Vi har været på Annas BabyRytmik hold hver tirsdag i 7 uger, og det har været HELT fantastisk givende for både mor og barn ❤️
Og det er helt og holdent Annas fortjeneste med hendes søde væsen og dejlige nærvær med børnene! Vi er selvskrevet til en runde mere, hvis der en dag kommer barn nr. 2.

Stefanie Michella Nielsen

Min datter og har lige afsluttet et forløb med skønne Anna til BabyRytmik, og kan kun anbefale det til alle andre. Anna er vildt dygtig, hun synger godt og er bare så god med børnene.

Louisa Koch